Økologisk kost

Klik for at læse om mærketVi har i hele organisationen en meget velfungerende madordning, hvor der hver dag serveres et sundt måltid mad for alle børn. Vores mål er, at kunne tilbyde 100 % økologisk mad indenfor det næste års tid og samtidig blive certificeret med det Økologiske spisemærke - vi har i øjeblikket sølvmærket. Herved lever vi op til Stevns Kommunes udmeldte kostpolitik og samtidig signalerer vi, at vi prioriterer økologisk sund og varieret mad, værner om miljøet og støtter op om dyrevelfærd. 

Det pædagogiske måltid inddrages aktivt i vores daglige pædagogik. De voksne er rollemodeller for børnene, hvor børnene lærer at spise varieret, bruge kniv og gaffel, holde bordskik, vente på tur og meget mere. Vi oplever at børnene på denne måde bliver modigere, når der skal smages på nye ting og deres selvværd øges, når de overskrider deres egne begrænsninger.

 

I Bulderbo har vi et anretterkøkken, hvilket betyder, at vi laver kold mad 4 gange om ugen og varm mad 1 gang om ugen. Børnene deltager på skift og på et niveau, hvor de er i stand til, at honorere de krav der er til at være i et køkken. Børnene får viden om og indsigt i at lave mad. Vi taler om hvor maden kommer fra, hvordan den bliver fremstillet og hvad der er sund og varieret mad.

Den 1. april flytter Tryggevælde Øst over I Krudthuset på Hotherskolen i nyrenoverede lokaler.